Warning: Undefined array key "options" in /customers/8/9/0/valgfrederiksberg.dk/httpd.www/wp-content/plugins/elementor-pro/modules/theme-builder/widgets/site-logo.php on line 124 Kampen om Frederiksberg - Valg Frederiksberg

Kampen om Frederiksberg

Onsdag den 16.11.2021, så går vi til valg på Frederiksberg. De sidste par valg har kommunalvalget på Frederiksberg været meget spændende.

Siden 1909 har de konservative haft borgmesterposten på Frederiksberg. Det er i 112 år. I 2017 var det dog alarmerende tæt på, at de konservative mistede borgmesterposten på Frederiksberg. Det drejede sig om under 200 stemmer, som afgjorde om borgmesterposten skulle forblive på konservative hænder og derfor bad rød blok også om genoptælling af stemmerne, men dette gjorde ingen forskel. De konservative kunne ånde lettet op og sidder derfor stadig på borgmesterposten på Frederiksberg.

På Frederiksberg har der langt hen af vejen været en tradition for, at man sagtens har kunne stemme på eksempelvis Socialdemokratiet eller SF til et Folketingsvalg og så stemme på de konservative til kommunalvalg. Dette skyldes, at Frederiksberg har været veldrevet og at de konservative på Frederiksberg fører en politik, som ligger i den venstre side af de konservative. De konservative på Frederiksberg kalder det selv for ”Frederiksberg konservative”.

At det politiske billede har skiftet på Frederiksberg har mange årsager. Blandt andet har de konservative på Frederiksberg mistet mange af deres vælgere ved ”naturlig bortgang”. Befolkningstallet er gået fra omkring 90.000 i 1990 og nærmer sig nu 105.000. Mange er flyttet fra Frederiksberg og nye tilflyttere er kommet til. Mange af de nye på Frederiksberg er børnefamilier, som har en tendens til at stemme på rød blok. Dem og de øvrige tilflyttere på Frederiksberg, som stemmer på rød blok har ikke samme tradition, som tidligere nævnt, hvor man stemmer rødt til Folketingsvalget og på de konservative til kommunalvalget.

Derfor er kommunalvalget på Frederiksberg også mere spændende end nogensinde.

Spørgsmålet er om Simon Aggesen og de konservative på Frederiksberg kan bevare magten på Frederiksberg eller om rød blok med den ambitiøse Socialdemokratiske borgmesterkandidat Michael Vindfeldt endelig får held til at afslutte 112 år konservativt styre på Frederiksberg. Spørgsmålet er kort og godt om vandstanden i det røde hav i København stiger så meget, at den grønne oase i det røde hav bliver oversvømmet. Personligt er det et valg, som jeg vil følge med stor spænding.

Facebook
Twitter
LinkedIn

Andre artikler

Leave a Comment

Your email address will not be published. Required fields are marked *