Følger man bare lidt med omkring klimaet, så har man mange gange hørt om Parisaftalen, som blev underskrevet på FN’s klimakonference i Paris i december 2015. Her tilsluttede 195 af verdens lande sig til Parisaftalen. 

Landene forpligtede sig blandt andet til: 

• At holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på et godt stykke under 2°C over det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse stigningen til 1,5°C 
• Bidrag: at mindske deres CO2-emissioner og udarbejde nationale handlingsplaner herfor 

De deltagende landene har desuden forpligtiget sig til at styrke deres kapacitet til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne gennem aktive handlinger, ligesom mange ser implementeringen af Parisaftalen som en ny og enestående mulighed for at skabe mere inkluderende og grønne bysamfund ved at inddrage borgere, virksomheder m.fl.  

I Danmark er der udvalgt 20 kommuner til at indgå i et pilotsamarbejde og udarbejde klimaplaner, som viser hvordan den enkelte kommune vil håndtere klimaforandringerne og reducere CO2-udledningen. 

Kommunerne skal så beskrive hvordan de vil prøve at opnå en nettonul-udledning af drivhusgasser i 2030/2050. Derudover skal kommunerne også beskrive hvilke øvrige fordel der kan være ved disse. Dette såvel både de sociale, miljømæssige og økonomiske gevinster klimaplanen forventes at kaste af sig. 

Frederiksberg Kommune har er en af de kommuner, som deltager i DK2020-pilotsamarbejdet og udarbejde en klimaplan, som med henvisning til eksisterende politikker, strategier og planer dokumenterer, hvor langt kommunen allerede er nået i forhold til at håndtere klimaforandringerne (skybrud, spildevand og temperaturstigninger) og mindske CO2-udledningen, og hvilke yderligere tiltag der skal iværksættes for at leve op til Parisaftalens målsætninger og indfri kommunens klimaambition. Ser man på Frederiksberg Kommunes budget for 2021-2022, så kan man også se at Klimaplanen er indarbejdet i budgettet.  

Der er udarbejdet en klimaplan på 67 sider, som kan findes på kommunens hjemmeside https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/meetings-appendices/3479/Punkt_75_Bilag_1_Bilag_1__Klimaplan_for_Frederiksberg_Kommune.pdf 

Frederiksberg Kommune har heldigvis i rigtig mange år tænkt klima og miljø ind i kommunens drift. 

Allerede i september 2013 kunne man i Berlingske læse, at Danmarks første elektriske full size-skraldebil var blevet indsat på faste ruter i Frederiksberg kommune. 

Ambitionen på Frederiksberg er, at vi skal være Danmarks førende elbilby og at alle kommunens køretøjer i 2030 skal være eldrevne, så vidt det overhovedet er muligt. 

At Frederiksberg kommune mener det har man senest kunne se, da Danmarks første urbane lynladestation åbnede i august måned bagved rådhuset. Rigtig mange steder på Frederiksberg ser man i dag ladestandere til elbiler og ambitionen er, at der sikres en ladegaranti på Frederiksberg, så borgerne på Frederiksberg maksimalt har 250 meter til nærmeste offentlige ladestander. 

Hvis vi går tilbage til Klimaplanen og budget 2021-22, så blev der på budgettet afsat 15,8 millioner over de næste 4 år til øget bynatur og biodiversitet.  

Der er flere forskellige projekter i forhold til dette. 

Som man allerede har gjort tidligere, så vil man på Solbjerg Parkkirkegård genbruge gamle gravsten og udhule dem, så de kan indeholde drikkevand til fugle, insekter og andre dyr. Man vil også opsætte fuglehuse og se på muligheden for at etablere flere levesteder for dyr og insekter.  

Der vil blive åbnet en lille lommepark ved Danas Plads. Det er mening at parken både skal være mere synlig og tilgængelig end den er i dag. Rosenbedet midt i Parken skal omdannes til et staudebed med bi-, sommerfugle, og insektvenlige stauder. 

Gården i Rådhuset plantes til med blomster og evt. buske, som også er med til at øge biodiversiteten. Grundet den meget skygge i gården, så skal der tages hensyn til at planterne kan tåle skygge. Der bliver også opsat fuglehuse og insekthoteller. Dermed skabes der flere levesteder til fuglene og insekthotellerne er også med til at levere naturlig føde til fuglene. 

Den brede græsrabat mellem Drosselvej og Duevej omlægges til blomstereng for at højne bynatur og biodiversitet.  

Der hvor Niels Ebbesensvej, Carl Plougs Vej og Forhåbningsholms Allé mødes anlægges der bede med blomstrende buske og bi-venlige stauder, som alle bidrager til mere biodiversitet. Det er også her Skolen Ved Søerne ligger og positivt, at man også her kan opleve noget bynatur.  

Udover disse initiativer er der også andre planlagte projekter og Frederiksberg Kommune tilbyder også borgerne i kommunen, at få et større eller mindre bed i nærheden af din bolig, som du tilplanter og passer.  

Det er så den enkelte Frederiksbergborges opgave at passe gadehaven.  

Alle gadehaveejere får så et startkit med frøblandingen ”Frederiksberg Blomstereng”, en planteskovl, havehandsker m.m. Ved hver gadehave vil der også være et lille skilt, hvor man kan se hvem der passer den. De første haver er blevet etableret og Frederiksberg Kommune har modtaget over 100 ansøgninger om gadehaver på Frederiksberg. 

Du kan se eksempler på skitser af gadehaver her baeredygtig.frederiksberg.dk. 

I 2018 blev Frederiksberg Kommune en såkaldt ”Bivenlig” kommune. Kommunen samarbejder med Plan Bi og de frøblandingen ”Frederiksberg Blomstereng” er tilpasset bierne. En kommune er ”bivenlig” hvis minimum en hektar af kommunens arealer er tilsået med bivenlige frøblandinger. 

Frederiksberg Kommune gør i forvejen rigtigt meget for klimaet og miljøet og er på mange måder den lille grønne ø i det røde hav i København. Det er rart at se, at man med seneste budget forsat understøtter de mange gode initiativer.