Debatindlæg Arkiv - Valg Frederiksberg

Endnu et drab på Christiania

Allan Beier — Sun, 30 Oct 2022 13:58:23 +0000

Christiania er vel nok det sted på bykortet, hvor der kan sættes flest sorte prikker, hvis man laver et kort over drab i København.

Mange af sagerne om drab, handler om narkotikamarked – særligt den åbenlyse hashhandel – som sker på stedet.

Nu er der igen sket et drab og en 23 årig ung mand har mistet livet.

Det er så tragisk.

Uden at kende til sagen, tør jeg godt sige, at det er endnu en der ligger sig i rækken af drab og voldlige overfald, som sker der.

Det er utrygt – så utrygt.

Vi som bruger byen hver eneste dag, skal ikke udsættes for denne her slags risiko. Selvom jeg ikke kommer på Christiania, så er der masser af københavnere der gør.

Der er også skoleklasser der tager på tur der, der er hundeluftere der nyder at lufte hunden på området. Der er motionsløbere og meget mere. Alle er borger i vores by, som benytter sig af området.

Hvorfor skal de udsættes for den risiko der ligger i at folk bliver skudt og dræbt på stedet? Det er da ikke rimeligt!

Selvom jeg fra mit arbejde i politiet har et meget, meget anstrengt forhold til området, så er jeg ikke fortaler for at Christiania skal lukkes.

Jeg er dog fortaler for, at stedet skal gøres trygt og sikkert for alle. Sådan er det ikke idag. Ved en hurtig Google søgning kan jeg konstaterer, at der er sket to drab på Christiania indenfor de senere år. Begge med brug af skydevåben.

Oveni det, er der en række overfald og andre voldshandlinger som skal lægges oveni de tal.

Det duer jo ikke.

Vi har brug for nogle politikere, der er klar til at sikre trygheden på Christiania. Det er jeg og det er derfor du skal stemme på mig den 1. november.

Indlægget Endnu et drab på Christiania blev først udgivet på Valg Frederiksberg.

Alle har ret til at føle sig tryg

Allan Beier — Fri, 21 Oct 2022 13:22:24 +0000

Det er en helt fundamental følelse. Hvis du ikke føler dig tryg, så trives du ikke hvor du færdes og bor. Utryghed kan endda fører til stress og mange andre belastningsreaktioner. Sådan skal det ikke være.

Vi i konservative er kommet med et tryghedsudspil og et af emnerne, er problematikken omkring bandekriminalitet.

Bandekriminaliteten er utryghedsskabende. Særlig i de udsatte boligområder ser vi en forøget aktivitet fra banderne og vi ser også en øget utryghedsfølelse.

Faktisk, så har 32% af beboerne i udsatte områder oplevet rocker- og bandeaktivitet hvor imod det er 11% i det øvrige samfund. (Jf. Justitsministeriets forskningskontors tryghedsundersøgelse i 2021).

Jeg er med på, at der er andre faktorer der også spiller ind, men i udsatte boligområder er det kun 70% af beboerne der føler sig tryg. Det er et alt for lavt tal og en af de ting, der skal sættes ind overfor, er banderne.

Bandeaktiviteten har nemlig de seneste år været et stigende problem.

I 2021 døde 6 mennesker i Danmark på grund af bandekriminalitet og 27 mennesker blev såret.

I 2020 døde 16 mennesker og 49 blev såret.

Det er rigtig, rigtig mange mennesker og mange episoder, som hver især tjener til, at vi som borgere føler os utrygge. Bandekriminalitet er årsagen til, at de i Sverige har så massive problemer som de har.

Myndighederne ved dårligt hvad de skal gøre eller hvor de skal starte. I indeværende år, er der i Sverige dræbt et menneske om ugen på grund af banderne og de har stort set et banderelateret skyderi hver eneste dag.

Det er så voldsomt og vi i Danmark skal ikke i nærheden af de svenske tilstande. Derfor skal vi sætte ind overfor banderne.

Bandemedlemmerne har valgt at vende samfundet ryggen ved at tilvælge den kriminelle og voldsparate levevej. Vi skal sætte hårdt ind overfor den slags og det gør vi:

– Med hårde straffe, uden mulighed for at få rabat for kriminalitet i retten.

– Vi skal fjerne alle fordele under afsoning for de indsatte. Det betyder, at de ikke skal kunne løslades før udstået straf. De skal ikke sidde på afdelinger med deres bandevenner. De skal i det hele taget afsone under de vilkår som alle andre kriminelle også afsoner under.

– Vi skal afsætte midler til politiet, så de kan målrette deres arbejde mod banderne. Vi skal “disrupte” bandeaktiviteten og det gør vi ved målrettet at sætte medlemmerne i fængsel.

– Vi skal igangsætte et tværfagligt samarbejde med andre myndigheder.

– Vi skal fjerne deres overførselsindkomst hvis vi kan se, at de tjener penge på anden vis.

– Vi skal tage deres dyre ure eller biler hvis vi kan se at de skylder penge til SKAT.

– Vi skal slå ned overfor dem når vi kan se at de bedriver social svindel.

Vi skal kort sagt lave en bred indsats, hvor de bliver kigget godt og grundig efter. Når vi sætter ind med hårde straffe så skal vi også tilbyde en vej ud. Exit programmerne for bandemedlemmerne skal forsat prioriteres og resocialiseringen skal det samme.

Bandemedlemmerne skal ganske enkelt indse, at et liv som bandemedlem er usselt og en vej som en arbejdende samfundsborger er en bedre løsning.

Indlægget Alle har ret til at føle sig tryg blev først udgivet på Valg Frederiksberg.

Klima og miljø på Frederiksberg

Jesper Ronald Jensen — Fri, 24 Sep 2021 11:02:30 +0000

Følger man bare lidt med omkring klimaet, så har man mange gange hørt om Parisaftalen, som blev underskrevet på FN’s klimakonference i Paris i december 2015. Her tilsluttede 195 af verdens lande sig til Parisaftalen.

Landene forpligtede sig blandt andet til:

At holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur på et godt stykke under 2°C over det førindustrielle niveau og fortsætte indsatsen for at begrænse stigningen til 1,5°C
Bidrag: at mindske deres CO2-emissioner og udarbejde nationale handlingsplaner herfor

De deltagende landene har desuden forpligtiget sig til at styrke deres kapacitet til at håndtere konsekvenserne af klimaforandringerne gennem aktive handlinger, ligesom mange ser implementeringen af Parisaftalen som en ny og enestående mulighed for at skabe mere inkluderende og grønne bysamfund ved at inddrage borgere, virksomheder m.fl.

I Danmark er der udvalgt 20 kommuner til at indgå i et pilotsamarbejde og udarbejde klimaplaner, som viser hvordan den enkelte kommune vil håndtere klimaforandringerne og reducere CO2-udledningen.

Kommunerne skal så beskrive hvordan de vil prøve at opnå en nettonul-udledning af drivhusgasser i 2030/2050. Derudover skal kommunerne også beskrive hvilke øvrige fordel der kan være ved disse. Dette såvel både de sociale, miljømæssige og økonomiske gevinster klimaplanen forventes at kaste af sig.

Frederiksberg Kommune har er en af de kommuner, som deltager i DK2020-pilotsamarbejdet og udarbejde en klimaplan, som med henvisning til eksisterende politikker, strategier og planer dokumenterer, hvor langt kommunen allerede er nået i forhold til at håndtere klimaforandringerne (skybrud, spildevand og temperaturstigninger) og mindske CO2-udledningen, og hvilke yderligere tiltag der skal iværksættes for at leve op til Parisaftalens målsætninger og indfri kommunens klimaambition. Ser man på Frederiksberg Kommunes budget for 2021-2022, så kan man også se at Klimaplanen er indarbejdet i budgettet.

Der er udarbejdet en klimaplan på 67 sider, som kan findes på kommunens hjemmeside https://www.frederiksberg.dk/sites/default/files/meetings-appendices/3479/Punkt_75_Bilag_1_Bilag_1__Klimaplan_for_Frederiksberg_Kommune.pdf

Frederiksberg Kommune har heldigvis i rigtig mange år tænkt klima og miljø ind i kommunens drift.

Allerede i september 2013 kunne man i Berlingske læse, at Danmarks første elektriske full size-skraldebil var blevet indsat på faste ruter i Frederiksberg kommune.

Ambitionen på Frederiksberg er, at vi skal være Danmarks førende elbilby og at alle kommunens køretøjer i 2030 skal være eldrevne, så vidt det overhovedet er muligt.

At Frederiksberg kommune mener det har man senest kunne se, da Danmarks første urbane lynladestation åbnede i august måned bagved rådhuset. Rigtig mange steder på Frederiksberg ser man i dag ladestandere til elbiler og ambitionen er, at der sikres en ladegaranti på Frederiksberg, så borgerne på Frederiksberg maksimalt har 250 meter til nærmeste offentlige ladestander.

Hvis vi går tilbage til Klimaplanen og budget 2021-22, så blev der på budgettet afsat 15,8 millioner over de næste 4 år til øget bynatur og biodiversitet.

Der er flere forskellige projekter i forhold til dette.

Som man allerede har gjort tidligere, så vil man på Solbjerg Parkkirkegård genbruge gamle gravsten og udhule dem, så de kan indeholde drikkevand til fugle, insekter og andre dyr. Man vil også opsætte fuglehuse og se på muligheden for at etablere flere levesteder for dyr og insekter.

Der vil blive åbnet en lille lommepark ved Danas Plads. Det er mening at parken både skal være mere synlig og tilgængelig end den er i dag. Rosenbedet midt i Parken skal omdannes til et staudebed med bi-, sommerfugle, og insektvenlige stauder.

Gården i Rådhuset plantes til med blomster og evt. buske, som også er med til at øge biodiversiteten. Grundet den meget skygge i gården, så skal der tages hensyn til at planterne kan tåle skygge. Der bliver også opsat fuglehuse og insekthoteller. Dermed skabes der flere levesteder til fuglene og insekthotellerne er også med til at levere naturlig føde til fuglene.

Den brede græsrabat mellem Drosselvej og Duevej omlægges til blomstereng for at højne bynatur og biodiversitet.

Der hvor Niels Ebbesensvej, Carl Plougs Vej og Forhåbningsholms Allé mødes anlægges der bede med blomstrende buske og bi-venlige stauder, som alle bidrager til mere biodiversitet. Det er også her Skolen Ved Søerne ligger og positivt, at man også her kan opleve noget bynatur.

Udover disse initiativer er der også andre planlagte projekter og Frederiksberg Kommune tilbyder også borgerne i kommunen, at få et større eller mindre bed i nærheden af din bolig, som du tilplanter og passer.

Det er så den enkelte Frederiksbergborges opgave at passe gadehaven.

Alle gadehaveejere får så et startkit med frøblandingen ”Frederiksberg Blomstereng”, en planteskovl, havehandsker m.m. Ved hver gadehave vil der også være et lille skilt, hvor man kan se hvem der passer den. De første haver er blevet etableret og Frederiksberg Kommune har modtaget over 100 ansøgninger om gadehaver på Frederiksberg.

Du kan se eksempler på skitser af gadehaver her baeredygtig.frederiksberg.dk.

I 2018 blev Frederiksberg Kommune en såkaldt ”Bivenlig” kommune. Kommunen samarbejder med Plan Bi og de frøblandingen ”Frederiksberg Blomstereng” er tilpasset bierne. En kommune er ”bivenlig” hvis minimum en hektar af kommunens arealer er tilsået med bivenlige frøblandinger.

Frederiksberg Kommune gør i forvejen rigtigt meget for klimaet og miljøet og er på mange måder den lille grønne ø i det røde hav i København. Det er rart at se, at man med seneste budget forsat understøtter de mange gode initiativer.

Indlægget Klima og miljø på Frederiksberg blev først udgivet på Valg Frederiksberg.

Tag ansvar – det virker

Balder Mørk Andersen — Sun, 12 Sep 2021 12:11:10 +0000

For 4 uger siden hørte jeg en kommunalbestyrelseskollega fra venstrefløjen bryste sig af, at det ofte var lykkedes dem at få gode ting gennemført – og alligevel stemme imod.

Underforstået: De havde sikret noget godt, men der var ikke helt balance ift. ønsket om samtidig at have ren røv at trutte i.

Men hvorfor skal det gode, alt for ofte være det bedstes fjende i politik?

Sådan opererer vi ikke i SF. Vi stræber, vi drømmer, vi udbasunerer vores visioner – gerne i megafon, og vi kæmper for at få magt som vi har agt.

Men indtil den dag hvor vi har absolut flertal på Frederiksberg rådhus, så sker der det, at når vi kommer til forhandlingsbordet, så parkerer vi den store megafon med ultimative krav uden for lokalet, men dog inden for behørig afstand. Så alle ved at vi kan række ud efter den, hvis vi ikke kan høres i vores normale og SF-saglige tonefald.

På Frederiksberg, hvor de konservative har siddet på magten i 112 år, blev der sidste år indgået et to-årigt forlig. Efter at et par partier henholdvis oplevede et partiskifte og røg ud af budgetforliget, er der kun Konservative, Venstre og SF tilbage. De to blå partier kunne med deres flertal selv skrive budgettet, og vi kunne nemt have stået på sidelinjen og råbt op om vores eget fiktive budget.

Guderne skal vide, at SF tidligere har haft en fiktiv budgetfest i Excel-arket med drømmebudgettet. Det er det nemmeste at skrive. Men desværre afkoblet fra den parlamentariske virkelighed. Det er selvfølgelig meget rart at fremvise sine ambitioner og klappe sig selv på skulderen. Men det skaber ingen konkret forandring til det bedre.

De konservative på Frederiksberg har brug for vores ambitioner for børn, unge, ældre og socialområdet. Samt for kulturen, klimaet og for bierne og ikke så meget for bilerne i byen.

I SF er og bliver det vores primære fokus, at ordene bliver til virkelig forandring.

Det bedste oprør er nemlig at tage ansvar.

God valgkamp til alle partier og kandidater.

Indlægget Tag ansvar – det virker blev først udgivet på Valg Frederiksberg.